Hønsedag i Vordingborg

img_9443

Hønsedag 🙂

Vi er så heldige at vi må deltage sammen med Vordingborgs fjerkræ klub på deres hønsedag lørdag den 30. september på adressen Vindrosen 11, 4760 Vordingborg, hvor dommer Willy Littau er booket til at komme og fortælle om de medbragte dyr. Vi må tage 2 dyr med af hver farve vi har, og man må selvfølgelig også deltage uden at have dyr med.

Programmet for dagen bliver således:
Kl. 09:30 Morgenkaffe
Kl. 10:00 Hønsedag/ungdyrsdag
Kl. 12:30 Frokost
Kl. 14:00 Foredrag v/Willy Littau
Kl. 15:00 Eftermiddagskaffe og afrunding.

Dyrene skal bære fast fodring og være vaccineret mod new castle disease senest 8 dage før, kopi af vaccinations seddel skal medbringes.Vi kan i Sydhavsøernes Fjerkræ Klub tilbyde at være med i vores vaccination søndag den 17. september kl. 10 på adressen Nykøbingvej 58, 4850 Nykøbing F., dette koster 7 kr. pr. dyr.
Der kan bestilles frokost til kun 35 kr. og øl/vand kan endvidere købes af klubben for 10 kr.

Vi skal bede om jeres tilmelding (antal personer, antal dyr, samt antal frokoster) senest den 18, da jeg skal give det videre til Vordingborg Klubben.
Hønsedage er meget lærerige og hyggelige og tingene foregår i et tempo hvor alle kan være med. Så gå ikke glip af denne chance for at bliver klogere på høns.
Mvh. Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *